Til indholdet Til hovedmenu

Måned: oktober 2019

Den tyske Miljøpris 2019 til Reinhard Schneider

Delt glæde over Den tyske Miljøpris (fra venstre): Moderator Judith Rakers, DBU Generalsekretær Alexander Bonde, prismodtager Prof. Dr. Ingrid Kögel-Knabner, Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, prismodtager Reinhard Schneider, DBU’s bestyrelsesformand Rita Schwarzelühr-Sutter og Baden-Württembergs miljøminister Franz Untersteller © DBU/Peter Himsel

Tag dristige beslutninger i dag for positive vekselvirkninger i morgen

Mannheim. Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier opfordrede borgere til at “tage dristige beslutninger i dag” indenfor miljø- og klimabeskyttelse for at udløse “positive vekselvirkninger i morgen”. “Fremtiden er ikke forudbestemt. Det er op til os, hvad vi får ud af den,” sagde han ved præsentationen af Deutsche Bundesstiftung Umwelt (DBU)’s Tyske Miljøpris i Mannheim. “Den plastflaske, som genbruges i dag eller måske ikke engang fremstilles, lander ikke i verdenshavene i morgen. Den vil være tilbage i råmaterialekredsløbet i overmorgen. Den jord, som i dag beskyttes mod erosion, binder kulstof. Og den kan stadig bruges i morgen som landbrugsjord til at ernære mennesker.” Steinmeier præsenterede den største uafhængige miljøpris i Europe på i alt 500.000 EUR til jordbundsforskeren Prof. Dr. Ingrid Kögel-Knabner fra Teknisk Universitet München og erhvervsmanden Reinhard Schneider, adm. dir. ved Werner & Mertz.

Den økologiske transformation giver Tyskland nye muligheder

For en tilhørerskare på omkring 1200 gæster, herunder Baden-Württembergs miljøminister Franz Untersteller, sagde Steinmeier, at pristagerne har givet andre mod ved at levere løsninger og fremme økologisk transformation som en mulighed for Tyskland. Som opfindere og ingeniører, som forskere eller erhvervsfolk kommer de til at finde nye løsninger. Pristageren Kögel-Knabner er en rollemodel for fremtidige forskergenerationer. Hun har føjet puslespilsdelen jordbund til det meget større billede af verdens klima og dets “virkelig alarmerende ændring”. Fabrikker og kraftværker er ikke alene ansvarlige for klimaændringerne; en anden bidragyder er verdens befolknings håndtering af jordbunden, et af verdens væsentligste kulstofdræn. Afhængigt af dens brug kan jordbunden gøre klimaændringerne hurtigere eller langsommere. Månedsvis af tørke, syndflodsagtige oversvømmelser og ødelæggende storme kan ses i lande på den sydlige halvkugle. Også i Europa er hedebølger tiltagende. Forskningen udført af miljøprisens vinder er så vigtig, fordi jordbundsvidenskab kan hjælpe mennesker med at tilpasse deres landbrug til sådanne ekstemer.

Produkter og produktion designet for bæredygtighed

Ifølge forbundspræsidenten var pristageren Schneider en ansvarlig virksomhedsleder allerede før mange andre overhovedet var begyndt at handle. Han viste med virkeligt banebrydende resultater, at miljøbevidsthed og profitabel virksomhed ikke udelukker hinanden, og gjorde denne kombination sin recept for succes. Schneider tilpassede produkter og produktion “fuldtud til bæredygtighed”. Eksempler herpå omfatter surfaktanter med høj nedbrydningshastighed og emballage fremstillet af gebrugsplastic. Hvis flere mennesker ville se mere kritisk på produkterne på supermarkedets hylder, ville de kunne lægge pres på fabrikanter for at blive mere miljøvenlige. Forbrugeraktivisme befrier dog ikke politikere for deres ansvar for at gribe ind med regler, hvor markedet gør for lidt eller slet intet til gavn for miljø- og klimabeskyttelse. Myndigheder kan anvende instrumenter som transparens, forbrugerbeskyttelse med kvalitetsmærker, priser der afspejler de reelle omkostninger for miljøet, og om nødvendigt forbud mod visse ingredienser.

Hundredetusinder af unge mennesker har allerede gjort en forskel

Statsoverhovedet fortsatte med at sige, at beskyttelsen af miljø, klima og biodiversitet sjældent har været så vigtigt for samfundet, som den er i dag. Det bemærkelsesværdige samfundsengagement af hundredetusindvis af unge mennesker har haft en afgørende indflydelse og har “givet et gevaldigt skub” til klima- og miljøpolitik. Det har mindet tyskerne om den livskraft og ambition, som kan findes i dette land, de sociale og teknologiske styrker, som er blevet opbygget indenfor miljø og klima, og “det bidrag, som Tyskland skylder verden”. Vi påmindes også om de ambitiøse mål, som det internationale samfund har forpligtet sig til folkeretligt. Unge mennesker har ret, når de siger, at det er mod og politisk vilje til at opnå de satte mål, som tæller nu. Steinmeier: “Dét er målestokken for klimapolitik.” Den offentlige opmærksomhed fra denne usædvanlige sociale bevægelse har skabt et spillerum, som politiske partier vel næppe har kunnet drømme om, og som det nu gælder om at bruge.

Tilliden til demokratiets evne til at handle bør ikke undervurderes

Forbundspræsident Steinmeier sagde, at han var opmærksom på kritikken mod klimapakken. Ikke desto mindre, tilføjede han, er der ingen grund til at miste tilliden til demokratiets evne til at handle, bare fordi udfordringerne er så store. Fremfor alt advarede han mod at spille deltagerne i denne debat ud mod hinanden: lidenskaben og beslutsomheden hos de unge mennesker på gaden imod den politiske procedures formodede ædruelighed og langsomhed. Den demokratiske proces, som nu går ind i en afgørende forhandlingsfase, kræver lidenskab og beslutsomhed, vilje til at kommunikere og febrilsk rationalisme.

„Ingen selvudnævnt stærk mand vil kunne nå denne demokratiets styrke“

Steinmeier udfordrede dem, som ønsker at så tvivl om demokratiet, til at nævne nogen anden regeringsform, som besidder en sådan fornyelseskraft. Han udtalte, “Ingen enkeltkæmper, ingen autokrat, ingen selverklæret stærk mand vil nogen sinde være i stand til at nå denne demokratiets styrke!” Intet kabinet af eksperter og videnskabsmænd, ingen gruppe af klimaforskere kan – uanset alle deres uafviselige resultater – friholde samfundet fra at være nødt til at tage sig af de modstridende mål, smertefulde overvejelser og forhandlinger, som det nu står over for. En økologisk transformation, som bygger på accepteret klimavidenskab er naturligvis nødvendig. Som det er tilfældet for enhver langtrækkende strukturel ændring, vil nogle mennesker blive mere påvirket end andre. Der kan være mennesker, som er bekymret over at miste deres arbejde eller over, at deres børn ikke kan finde beskæftigelse, hvis deres hjem ligger i områder berørt af ændringerne. De, som sidder ved magten, bør hverken ignorere deres bekymringer eller anvende dem som undskyldning for ikke at gribe til den nødvendige handling for at beskytte klimaet. Miljø- og klimabeskyttelse bør ikke føre til en kløft mellem arbejdere i bilindustrien og dem, som blokerer veje, mellem landbrugere og naturbeskyttere, mellem dem, som har råd til at betale mere og dem, som ikke har. For klimabeskyttelse er et økologisk og socialt spørgmål, der angår alle, og klimapolitik er jo mere virkningsfuld, „desto flere vi får med“.

Juryen roser vindernes engagement

I deres egenskab af jurymedlemmer for Den tyske Miljøpris, på hvis indstilling Bestyrelsen vælger årets vinder, talte Prof. Dr. med. Heidi Foth, direktør for Institut for Miljøtoksikologi ved Martin-Luther-Universitetet Halle-Wittenberg, og Katharina Reuter, grundlægger og administrerende direktør for UnternehmensGrün, om de resultater, som vinderne for 2019 har opnået. Foth fremhævede prisvinderen Kögel-Knabners fremragende forskningsarbejde. Med nye forskningsmetoder og velfunderede data, som ikke kan betvivles, har jordbundsforskeren vist, hvor vigtig jordbundsbeskyttelse er. Reuter roste Schneider for hans vedholdende fokus på emnet bæredygtig ledelse. Især hans Recyklat-initiativ havde gjort indtryk på juryen, skabelsen af miljøvenlige produkter til massemarkedet, tidlig EU EMAS-certificering af hans virksomhed, den stadigt stigende andel af brugte plasticmaterialer i emballagen og virksomhedens tidlige tilslutning til initiativet “”Entrepreneurs for Future””.

Kögel-Knabner: antallet af organismer i en håndful muld overstiger jordens befolkning

Pristagerne tydeliggjorde igen deres stillingtagen i film, som blev vist under ceremonien og i samtaler med moderator Judith Rakers. Kögel-Knabner udtalte, at én måde, hvorpå jord modvirker klimaændring, er ved at lagre kulstof. Yderligere, sagde hun, skal jordbund være frugtbar for at kunne opfylde en stadig voksende verdensbefolknings verdensomspændende behov for mad. Den almindelige offentlighed har endnu ikke forstået, hvor vigtig jordbunden er for klimabeskyttelse, sagde Kögel-Knabner. Antallet af organismer i en håndful muld overstiger jordens befolkning. Klimarelaterede problemer, som kan synes regionale – såsom optøningen af permafrost-jordbund i Sibirien – er faktisk globale, fordi de kan føre til udslip af drivhusgasser.

Schneider: Plastic kunne være et af vor tids mest økologiske materialer

Pristageren Schneider udtalte, at virksomheder bør engagere sig i bæredygtighed og påtage sig ansvaret for at give forbrugerne tiltrækkende tilbud uden at skubbe dem i retning af at klare sig uden forventet kvalitet og egenskaber. Det kan endnu ikke med rimelighed forventes af mange; men der er muligt at gøre det uden at gå på kompromis med økologien. Schneider sagde, at det er vigtigt allerede i udviklingsfasen at sørge for, at produkterne vil blive genbrugelige. Forskellige typer plastic bør ikke blive sat sammen på en sådan måde, at de ikke kan skilles ad igen. Paradokset er, at plastic kunne være et af vor tids mest økologiske materialer “hvis vi lærer et omgås det på den rigtige måde,” som han sagde. Med et mindstemål af energi og praktisk taget intet materialetab kan plastic komme ind i et lukket kredsløb, hvor affald ikke mere opstår.